Jeg ville gerne forlade dig.
Der er intet
tilbage, dit hjerte er koldt, og bordet imellem os
bliver kun større.
Jeg er træt af at fejle, jeg slår gerne ihjel,
for jeg kender ikke en Verden, hvor jeg ikke
var en luder og du ikke
proppede mig med grådighed.
Jeg er konstant sulten og hver morgen
må jeg nøjes med kun en skefuld
af den løgn, der holder os sammen;
at der findes skønhed i Verden,
at der fandtes en kærlighed,
der var ægte.
Forbløffende skuespil.
Og selvom alt, selv dine
berøringer, er forsvundet, tvinger jeg mig
dagligt i at sluge dig. Jeg elskede dig,
før jeg kendte til kærlighed, og nu er der intet tilbage.
Og den kvinde jeg burde
være, som jeg engang
måske kunne blive, er væk.