Jeg ved nu ikke, hvor meget jeg kan lære af Susanne
fem ægtemænd
ditto børn
og en smart bil
hun er min bedste veninde
aldrig uden make-up
vi må holde kontakten ved lige
det sagde hun, da hun gik i går

Jeg danser melankoliens mambo
mens jeg skænker et glas vin
papvin fra netto
den står i det fine stativ
jeg fik til jul
min datter viste, at sådan en manglede vi

Jeg danser melankoliens mambo
mens jeg ser på min nye mobil
en ekstra gave
så kan vi altid få fat på dig mor
men jeg ville nu så gerne
at hun satte sig ved min side
snoede fingeren om en lok i mit hår
og så sig tænksomt om
som hun plejede
tiden flyver og jeg trasker bare efter
nu er håret gråt og trivielt
og Mette har alt for travlt

Jeg danser melankoliens mambo
mens jeg betragter mig selv i spejlet
tænker på mine lange mocca-farvede fletninger
og på Bo med øjne der matchede
åh hvor var vi lykkelige
vi strålede med på Love, Love, Love
og så kom Mette

Jeg danser melankoliens mambo
og vi fik villa, Volvo og en kat
jeg havde godt job på kontor
telefondame i 40 år
Susanne havde sin Peter og lille Henrik
sammen rejste vi
Mallorca
Costa del Sol

Jeg danser melankoliens mambo
mens jeg støver af på mindernes reol
så var det slut med Susanne og Peter
venindesnak og kaffetår
hun ville realisere sig selv
fandt Mark og Gitte kom til
jeg skiftede bare frisure det år

Jeg danser melankoliens mambo
mens jeg ser på øjebliksbilleder i mit liv
Susanne og hendes mænd
børnene
far og mor
de er længe væk
også flere gode venner
dem måtte vi undvære igår
på vores store dag

Jeg danser melankoliens mambo
ser på Bo der halvsover i stolen
lidt trind og tynd i toppen
men øjnene er de samme
tænker på vores børnebørn
hvor godt de klarer sig
Henrik kunne ikke komme
indlagt
selvmordsforsøg blev der hvisket
Bo rømmer sig let
fik jeg sagt, at du snart skal være oldemor

Jeg danser melankoliens mambo
lykken kommer i glimt
resten er hårdt arbejde