Ind i mellem disse linjer
rækker af ord på ord
fyldes hovedets hvide sejl
af endeløse tankespor
Ind i mellem disse rækker
høstes ordene med segl
fylder mine tendervogne
med endeløse tankefejl
Stumme linjer drypper ned
og spreder mine tanker
på brosten skinnende af fugt
Togmaskiners dunkelhed
på tankesporene banker
og åbner hjertet som en frugt
Som set af alle mine engle
Som hørt af alle mine ord