Hvis verden var omvendt og alting på hovedet,
ville vi være brave gymnaster
eller almindelige mennesker, der øvede sig i at gå på fødder.
Hvis verden var omvendt og alting på hovedet,
så holdt vi godt fast i hinanden, når vi gik ud -
sæt nu klokken blev tolv og tyngdekraften forsvandt?
Hvis verden var omvendt og alting på hovedet,
ville realister ikke være til og Nirvana ville være hverdag -
Pia K ville sidde på Ris Ras, og jeg var DK's diktator. Gudskelov.
Hvis verden var omvendt og alting på hovedet,
ville vi snakke flamsk og gå med røde seler -
for jeg ville jo være diktator!
Eller også ville verden -
hvis den altså var omvendt og alting på hovedet
- være noget ganske andet.