Den velsignede ro under løvtaget
spejler min sjæls vandring
den finder nemt stien
når skovens beskytter
spiller fløjtens forførende melodi
I min florlette kjole
gjort af drømmenes klorofyl
leger jeg som vinden
med træernes tyste skyggespil
Jeg hører deres kloge ord
den urgamle visdom
om den sande vej
til den evige kilde
Med duggede kys
kilder du mit ansigt
kys fulde af duft
smager af skoven efter sommerregn
Sammen skal vi svæve
i toner fra fløjtens magi
lad os mødes
ved kildens evige poesi