Jazzen er mit Fyrde,
jeg lider ingen nød.
Den lader mig ligge i grønne enge,
og leder mig til det stille vand.
Den giver mig kraft på ny
og viser mig til rette stier.
Jeg er Sharons rose,
dalens lilje.
Den vilde krokus,
der skriger: "Jeg er Dina!".
I hængslet jeg dingler,
vandet af mig pibler.
Jeg har mange sider,
bogen er tyk.
Fra min tå en vandpyt sig former,
viser den blå-lilla cylinder.
Ånden tager hovedspring i billedet
og glemmer fortidens minder.
Vi drejer rundt og rundt,
dybere og dybere ned.
Orange cirkler giver mig vinger,
jeg flyver op til højre, mod Gud.