Når bladet er vendt i et tænksomt øjeblik,
åbner der sig et blidt ocean af ord,
er hviler i mig,
med de bedste bølger
et øjeblik kan give.
Der inde midt i mellem bladene
venter safterne,
der giver længslen,
nye ord.
Her fyldes jeg af det,
der blot anes
i mine linjers brud.
Mens ordene kommer dansende ned langs siderne,
glimter der noget,
der kun svagt har et navn.
Når dybderne næsten åbner sig for mig,
aner jeg det,
livets nærvær.
Intet
som der hvor ordene er,
er der en væren,
der giver mit liv,
mit åndedrag.