Kaster et ord der hen hvor blot
Udsigten skriver mine strofer
Venter ved en plads af dybblå dage
Uden andet end de mindste celler
Haster videre imellem de tusindtallige åbne bøger
Der endnu ikke har smagt mine løse ord
Sidder blandt et hav af ubrugte hænder
Med blot min pens rystelser
Kommer blot forbi et sted fra tid til anden
Hvor jeg strækker mig efter
En sværm af ord.