barndommens, lykkelige land...
Der hvor han gik, på stranden, der hvor fodsporene, for længst blev slettet, af tide vandet..
Hvor vindens stille forførende luft,
Gjorde ham bar, af den smukke duft..
Hvor vinde blæste, med klittens hvide sand.
Bølgerne larmede, når de ramte sindens, drømmenes strand..
Stranden hvor vinden, gjorde ham stille.
Hvor bølgerne rullede, selv om drengen, ikke ville..
Solen gik stille ned, på eventyr, han blev tav..
Som jægeren, der fandt havets lysene rav.
øjnene strålede blå, på havet, på livet, i tankerne han dem så..
Længselen kommer, når vindens havfugle, Drager mod vest.
Han husker den vind, der ved havet, er han bedst...