Min sjæl drev væk..
Sejlede på søen, men er kommet i havn.
Med tungt hjerte, med tanken om dit navn.
Med hånden fulde af tanker, ser jeg solen synker.
Melankoliens Følelser triller ned af de barkede rynker.
Som sømanden, hjemvendt Fra jagt.
Jagtede han kærligheden, som han dengang, fik smagt..
Han havde dengang, englen med bare tær.
Som følelsen af hav, følte han det, når hun var nær.
Begyndte at drikke, da kærligheden strøm, blev for stor.
ud på livets ocean, drev han rundt, kursen var forbi, dine kærlige ord..
hans sjæl tilhørte havets, rullende søer.
hans hjerte druknede, da han sejlede forbi, dine øer.
Livet var dengang, som strandens lysende rav.
Hendes kyssende ord
Var som Kærlighedens hav.
Vinden blev hans trofaste ven.
stormen rev sjælen op, da kom han hjem, ja da kom han endelig hjem..
C@riti