Det står mig så alt for tydeligt klart.
En dag skal jeg stå ved din kiste
og græde et håbløst hav af tab.
Stå alene dømt til bitter ensomhed.
En dag vil glæden være begravet
sammen med alt det andet.
Sammen med dig.
Det, du var og gav.
Men netop derfor,
fordi tanken om;
at du ikke mere skulle være der.
Til stede i mit liv.
At blot tanken er for ubærlig.
Netop derfor:
kan jeg holde dig ud.