På bunden venter du
Den evige engel
På tværs af nattens lygter
Når lys fuser ud venter du
Begærlige eksplosioner ved berøring
Grådige kvalers sejrsgang
Vandrer ud i kulden og videre videre videre
Forbi sovende øjne og lukkede køn
Kuldeskær med fugtige kys
Rammer måneskinnets udmagrede mave
Knasende hår og elfenbenstænder
Kilder skelettet under det berusede kød
Om blot skyggerne aldrig blev lange
Hvis dine øjne aldrig blev tomme
Hvis dit kød ikke rådnede så hastigt
Hvis safter aldrig tørrede ind
Hvis blot vinen altid flød
Gødede
Nattens lygter fuser ud:
Du er væk