Min krop er mit tempel.
jeg spiser ej, jeg indtager næring.
Frugtbare druer, fyldt med frugtsukker.
Fiberrige grøntsager.
Fed fisk og råt kød.
Essentielle fedstoffer smører mine ledbånd.
Opbygger mine celler.
Opbygger mine muskelfibre, og styrker mine knogler.
Min krop er mit tempel.
Jeg træner hårdt.
Mine spændte hårde muskler, slanger sig under min silkebløde hud.
Min hud er fugtig, solbrun og ren.
Min holdning er rank og stolt.
Mine mavemuskler er som hugget ud af granit.
Mine øjne er tomme og mørke.
Mine tænder er hvide som elfenben.
Min krop er mit tempel.
Jeg former min krop til perfektion.
Jeg løfter tunge vægte, dag efter dag.
Jeg pruster og stønner - salte sveddråber fordamper fra mit ansigt.
Jeg mærker mine muskler svulme, mærker mælkesyren brænde i mit væv.
Jeg står alene i min stue, og stirrer på mit spejlbillede.
jeg er alene og ensom, fortabt i mørket.
Kom og se min krop.
Min krop er mit tempel.