Mine skridt er luftige,
tankerne rolige.
Det lange røde og bølgende hår
danner en kappe af omsorg.
Min lilla kjole
er lang og løs.
Ned ad arme, hænder og fingre
glider den velduftende salve
og drypper ned på det grønne græs.
Her ligger myrer og pindsvin,
der modtager de enkelte dråber.
Solen kaster glans over min krone.
Bæltet er flettet
og bærer livets tegn.
Bægret i mig er overfyldt
og salven løber hurtigere.
Ud over de lange spidse negle,
inden under de gennemsigtige tørklæder,
der usynligt dækker armene.
Jeg løfter hovedet
ser lige frem for mig.
Nynner stilhedens hymne,
der erstattes af harpen og guitaren.
På et par af mine tæer,
sidder ringe af guld.
Neglene er farvede
og fødderne støvede.
Med lukkede øjne
begynder jeg at gå.
Sagte og tillidsfuldt
mens jeg smager på luftens bær.
Jeg går endnu
og hilser på min vej
på de mange fruer
med salve fra mig.