Tørsten efter anerkendelsen overtager mit sind.
Hemmeligheden, som overtager min indre gang.
Trøsten over dette uforglemmelige navn.
Rose Marie.
Luk mig ind!
Trangen til at mærke, det nye sind.
Lysten til at kende den indre hemmelighed,
men dog jeg selv ved, at dette aldrig vil finde sted.
Lyden af dette nye, spændende navn.
Rose Marie.
Luk mig ind!
En ny tid overtager alle sind.
Eventyret er lysten over min indre ro.
Tider som jeg tit ønske forandres.
Håbet om, at du en dag vil overgive din svaghed,
men dette ved jeg godt, kun er en del af lysten til, at mærke det hemmelige navn.
Rose Marie.
Luk mig ind!
Tit du aldrig åbner dit rigtige sind.
Jeg vil kun udfordre den virkelig gang.
Jeg vil kunne flyve på egne vinger,
og modtage din ægte kærlighed.
Billedet af dig vokser som en vind.
Lysten efter en del af dit savn og føle en del af dit navn.
Rose Marie.
Luk mig ind!
Tit jeg just lever i mit eget sind,
men blot jeg ønsker en del af mit held.
Gid jeg kunne mærke denne nye, håbefulde kærlighed,
og aldrig mere bekymre mig om det gamle skind.
Du er en stor del af min fantasi,
som jeg inderste inde håber, bliver til virkelighed!
Mon heldet vil vise min anerkendelse til dit navn?
Rose Marie.
Luk mig ind!