Jeg kom for at vinde,
at finde den sande engel,
at vide det rigtige,
at mærke lives fare
og dufte den velkendte natur.
Men dog var intet min sande mening
ville bare vise min hæmning.
Blot de ord,
blev ved som et kor.
Du var mit eneste lys,
der efterhånden blev så hys.
Som en lille pige
havde jeg intet at sige,
men naturens vilde farver
fører mig til ukendte verdner.
Jeg vil mærke faren,
mærke det vilde og få vinden i mit hår.
Ingen kan styre mig nu,
jeg vil ud og mærke det hele.
Alle disse alene aftner,
var ved, at være som falmende roser.
De mistede gnisten,
og forblev visne.
Men jeg var kommet for at vinde.
Jeg vil ønske,
at det kunne regne hele dagen
i håb om, at det ville tage noget af smerten.
Håbet om, at de falmende, visne roser
ville stå frem og blomstre igen.
At alt det smukke ville vise det ægte igen.
Naturens vilde eventyr,
vil altid gøre mig mør.
De fantastiske, vilde og farverige fugle,
giver min hjerne et helt vidunderligt syn.
Denne smukke, livlige natur er,
min livsglæde, livet værdi og min eneste ven.
Så meget af det falske,
men aldrig jeg vil være en del af det faste.
Så mange ting jeg vil vide,
jeg vil leve i det rigtige.
Så tit jeg leder efter den sande engel,
men den vil jeg dog aldrig finde.
Jeg vil se lyset,
mærke friheden
og føle det sande.
Jeg ved, at denne oplyste engel
en dag, vil vise sig
og fører mig den sande vej.
Det sidste, jeg ved, jeg vil er,
at jeg vil vinde alle mine hårde kampe.
Jeg vil ikke længere have denne
enkle stang til at hjælpe.
Jeg vil klare det hele
på min egen stilk.
Give slip og vise min modighed.
Jeg ved, jeg vil blive klar en dag,
og når den dag er inde, vil jeg altid vinde.
Jeg kom for at vinde,
at finde den sande engel,
at vide det rigtige,
at mærke lives fare
og dufte den velkendte natur.
Og jeg vil altid være den del af moderjord.