Hele den store, forvirrende, hvide verden er,
som en sværm af myg en hed sommer dag.
Vi vil alle altid spekulere over,
hvad der foregår,
men vi vil dog altid være en del af det.
Skæbnen vil altid fører vej,
om det så er den rette eller ej.
Vi lever alle i en drømmeverden til tider.
Ønsket om,
at vi en dag ville være et bedre sted.
Være et sted vi alle vil.
Vi vil alle gerne i drømmeland.
Alle de hårde dage,
har jeg lyst til at sove væk.
Jeg vil i drømmeland igen
og møde alle dem derfra.
Jeg vil være den del af den søde verden,
leve som mine hjerneceller ønsker
og opnå alt, hvad jeg håber.
Men straks jeg vågner,
er drømmeverden væk igen.
Savnet på alle disse drømme
overtag mine tanker.
Det eneste jeg vil er,
tilbage til min helt fantastiske drømmeverden.
Jeg vil kun tilbage,
se alle disse dansende, smukke træer,
leve uden de forvirrende, forbavsende tanker
og være som jeg er.
Vil væk fra denne håbløse, fortabte verden.
Være i en del af det forgabte drømme univers.
Måske jeg ikke fungere i det virkelige liv,
men i min fantastiske, fantasifulde verden
ved jeg,
at jeg vil passe perfekt ind.
Denne forvirrende, fortabte sjæl vil væk.
Ingen forstår,
hvordan der er i denne virkelige verden.
Ingen ved, hvad folk går igennem.
Dette sted på jorden er kun som en hård mur,
ingen kan støde igennem.
Den har samlet for mange fortabte sjæle.
Drømmelandet kende en ud og ind.
Man vil altid være en del af den.
Drømmelandet er som et ny født lille barn:
helt vidunderligt smukt
og man ved aldrig, hvad der går og venter en.
Denne vidunderlige verden,
accepterer en som man er,
man behøver ikke være en anden
bare være sin selv.
Drømmelandet er mit helt eget skjulested,
ingen ved, hvor jeg er,
og hvad jeg foretager mig.
Det er lige noget jeg kan bruge.
Ingen ved, hvordan jeg er,
så der findes ingen fordomme.
Denne dramatiske drømmeverden er:
alle jordens befolknings gemmested.
Dette sted er den eneste sted,
jeg kan føle mig tilpas
og ved, at jeg vil passe ind.
Håber denne
uforsigtige uforglemmelige verden
vil blive min igen!