Usynligt
er dit sande væsen
for vort øje.
Dog en dag din herlighed åbenbares.

Skriften på væggen
taler sit eget helt tydelige sprog.
Vore dage er talte,
vort liv så kort.
Så alt for hurtigt borte -
"borte med blæsten"...
Til stadighed
vender vinden
i vort ustadige
omskiftelige
forgængelige
forfængelige liv.

Skriften på væggen
taler sit eget helt tydelige sprog.
Al jordisk magt og vælde
er blot støv.
Al jordisk rigdom
visner mellem vore hænder.
Al-tings skæbne er døden.

Dog lyser en stjerne i mørket.

Du, som denne verdens magthavere
dømte og korsfæstede,
er dog levende.
Ingen magt havde dine korsfæstere
over din ånd.
For evigt stråler
din kærlighed
til os
fra himlen.

Med dig løftes vi op,
"hvor vi hører hjemme".
Med dig når vi en dag
det forjættede land.
Med dig forenes vi
i sandhed og ånd.

Du, som er opstanden.
Du, som er optaget til Himlen.
Du, som nu sidder ved Guds højre hånd,
fjenderne lagt under fode.
Med dig er vi frigjorte
fra alle jordiske bindinger;
dødens, djævelens og syndens bånd er løst.
Med dig er vi sat fri af vore lænker.

Du, som ikke længere er fattig,
men ejer al sand magt og evig rigdom.
Du fører os endnu fattige
...endnu fortabte ...
til det forjættede land;
Guds rige,
det evige liv.

Med dig til himmels vi farer,
vor ånd med din
i Helligånds enhed.
Vor sjæl vender tilbage
til sit ophav.