(Dårligdommen stikker i mit halsrør
Hvert ånderag har en fysisk følelse af at være tom, uden indhold, Kun dårligdom, ilt og intet
Jeg gentager hvert sekund. gentag eller dø.
Det samler sig i en grænseløs og bundløs sort kugle i min mave.
Dårligdommen har dannet en grundkerne
En stram hinde over min hud, en konstant trykken på mine organer
Den overvælder og opsluger hvert sanselig indtryk.)

Jeg er bange for mine emotioner
Bange for deres totale og ustyrlige tilfældighed
Bange for den måde de bedrager mig på.
Jeg er bange for den tilstand jeg er fanget i
Hvor jeg prøver at komme mine kemiske reaktionsmønstre i forkøbet, ved at analysere
Og tænke alle mine følelser.
Jeg er bange for valget
Jeg er bange for at ligegyldig hvad jeg vælger så er det forkert
Forkert på grund af jeg er forkert og forkert på grund af valgets egen egentlige ligegyldighed men endnu mere forkert
Fordi jeg jo vælger alligevel.

Jeg er bange
Bange for at jeg er en af dem
Bange for at jeg er syg
Bange for at jeg ikke kan helbredes
Bange for at jeg er blevet det, det som jeg er bange for at blive.
Jeg er bange for at jeg er en af dem
En af dem der lider af en sygdom
En af dem som måske ikke engang selv ved det
En af dem som ikke kan hjælpes.
Jeg er bange for et totalt tab af min realitetessans
Jeg er bange for at ingen ville kunne forstå
Jeg er bange for det bliver ved, at det ikke stopper igen
Jeg er bange, så frygtelig bange
Jeg er bange for at det er sådan her jeg skal leve
Jeg er bange for at det bliver min død.

Bare gal
Ikke genial

Jeg er bange for disse linjer ikke vil gøre det bedre, kun værre
Jeg er bange for at være bange
Og allermest er jeg bange for at jeg aldrig vil forstå hvad det her er.
Egentlig er jeg bare bange
Jeg er ikke bange for noget i livet jeg er bare bange for livet
Jeg er bange for at livet skal fortsætte og jeg er bange for at livet skal stoppe.