Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Oliver Tonning (f. 1989)
Det at udtykke sig igennem skift, torede jeg var noget nyt for mig.
Altås, jeg er født meget ordblind og lærte først at stave til mit eget navn i en alder af 15 år - samtidig jeg har altid haft nogle meget kreative og overbærende forælder - så det har altid ligget i kortende at jeg skulle have en kreativ og ikke boglig uddannelse.
Det gik da også meget godt. Jeg brugte de første mange år på at uddanne mig til skuespiller og de jeg blev 18 år, søgte jeg da også ind på skuespilsskolerne, men langsomt erkendte jeg at livet som skuespiller, ikke var det liv eller den kreative proces, som jeg ønskede at hengive mit liv til.
Hvad gør man så når man ikke har andet erfaring, end som skuespiller ? man hopper da over at bliver instruktør (det er jo næsten en selvfølge), så jeg begynde at skrive og instruere film og teater; gik på en filmskole og troede så det var dét jeg skulle bruge mit liv på.
Men men men, om skæbnen ville noget andet. Efter et stykke tid begynde lidelsen at ramme mig; hver gang jeg satte mig ned for at skrive et storybord, så kom er et digt ud af kuglepennen; computeren kunne pludselig kun skrive på vers og sætningerne bliv alt for snørklede for en skuespilles mund.
Var det virkelig skæbnens ironi at jeg; med den sværeste form for ordblindhed der kunne konstateres; jeg, som brugte de første 12 år af mit liv på at være i små snorklede spicel ordblindeklasser, skulle bruge mit liv på at skrive ?
Puha . . jeg ved det ikke endnu, men jeg håber fyldepennen kan hjælpe mig med at finde ud af det .
Men hov ! nu løb denne tekst vist fra mig, så jeg må hellere lige vende tilbage til udgangspunktet igen.
Efter jeg fortalte min mor, min nye skriftlige åbenbaring , bliv hun slet ikke overrasket, som alt god fornuft ville sige, men hun fortalte mig bare, leende, at jeg som helt lille (faktisk lige fra jeg begyndte at kunne tale til jeg startede i folkskolen) bruge alt min tid på at fortælle hende historier, som hun så skulle skrive ned ; jeg troede at det var nyt, at jeg ville være forfatter, men skæbnen vil måske bare have at jeg vender tilbage til udgangspunktet.