I var menneskene i mit livs teaterstykke
I var den stærke lim som holdt mig sammen
Det var jer der spillede figurerne i mit liv
Det var jer som jeg mødte i ondskab og lykke
Det var jer som dannede mit livs kulisser

Men så - efter alle disse år - går I ned fra scenen
Én efter én forlader I projektørernes lyskegler
Og gæsterne i salen klapper og I ler som var intet hændt
I forsvinder ud af mit synsfelt da jeg prøver at søge jer

For hver af jer der forlader scenen denne aften
Da mister jeg livet - lidt efter lidt
Alt krakelerer men det sker så langsomt
Til sidst er alle væk fra scenen og tæppet trækkes fra

Nu den sidste entré og den sidste applaus!

Til Farvel!