De sorte fugles elegante
svæven højt oppe
over de dybe skove
midt i et knitrende
hvidfrossent vinter landskab.
Mærker du gyset,
hører du den tavse kalden;
stilhedens råb?!
Her, hvor tiden hører op,
hvor alting begynder
og slutter.
I det hellige øjeblik,
hvor fortiden træder
dét afgørende skridt
ind i nuét
på vej til en ukendt fremtid.
Det hvide fastfrosne øjeblik
står stille
afrundet som en dråbe.
En tidsboble,
der flyder bort.
Det gamle år er gået,
døren lukket,
det nye år banker på.
Ved midnat lukker vi op.
Med champagnebrus
i et festligt sus.
Kransekage i ringe
som et tårn
af år i lag på lag.
Urets slag.
Det brager og buldrer.
Vi ler og græder.
Byder velkommen
og tager afsked.
Et kort sekund lukker vi
øjnene,
mærker i hjertet,
det liv,
der er levet,
nu så uigenkaldeligt forbi.
Tager vi det med os,
eller har livet taget vores hånd
for igen at føre os på nye veje.
Nytårs-bobler
tindrende, klingende,
blinkende, glitrende
som rimfrost,
som sæbebobler.
Fyldt af minder, stemninger,
tanker, følelser, oplevelser...
Stjernestunder og hverdagstid
med glæder og sorger,
lykke og smerte
glider hastigt forbi.
Og vi svæver med.
Et nytårs-gys.

GODT NYTÅR!