Som i en drøm svæver min sjæl opløftet, frit og let,
skønne syner fylder mit blik; måske nogen tror, jeg er lidt sær.
Et himmelsk overflødighedshorn gør mig ganske mæt;
ubegribeligt frydefuldt fremstår alt i et gyldent skær.

Sindets dybe hvirvlende, hvirvlende, hvirvlende ro:
fantasiens øjne skuer et forunderligt rige,
hvor intet mangler, hvor godhed hersker, véd knapt hvad man skal tro;
had, ondskab, vold og fortræd findes ikke, heller ingen nød, slet ingen krige.

Lidelse og ødelæggelse ser du ikke på disse evig-grønne enge,
her lever enhjørningen i fred og renhed i uendelig uskylds-frihed.
Enhed åbenbares til lyden af klokkeklang, kun kærlighedsilden fænge,
med rette ånd bliver drøm til virkelighed; lotusblomster åbner sig i mangfoldighed.