Det er den søde juletid,
stjerner tindrer, klokker ringer,
og sneen danser snemandsvild.
Julen; den er både rød og hvid.
Engle budet til os bringer.

Levende lys i kædedans
som stjerner lyser natten bort,
i sang vi mødes med humør.
Festen taler til hver en sans.
Vinterdødens frost bliver kort.

Forunderlig er julens fred,
grønt er træet, giver os læ,
her er plads til gæsten - næsten.
Her finder vi et helligt sted.
Julemanden er intet fæ.

Tid til hvile vi nu tage,
trodse døden livet byder,
evigheden den må vente.
Til jul Paradis vi smage.
Ingen savn det kærligt lyder.

Døren står åben - gaven sendt,
som på magisk vis lænker brudt,
evigt fri af mørkets magter.
Skæbnen lykkeligt for os vendt.
Vor trældom er for altid slut.

Kærlighed her hos os på jord
gavmild godhed livets kilde,
nu forvandles hjerter kolde.
Glæden serveret på vort bord.
Vi skal bare varmen ville.

Velsignet fryd i barnesind,
som på gyldne englevinger,
nyt er livet, ny er glæden.
Julemandens kys på vor kind.
Himmelske toner nu klinger.

Besejret er mørket med lys,
Gud er med os alle dage,
rosens blod har os forsonet.
Båret sjælens sorg, hjertets gys.
Barmhjertighed hørt vor klage.

Sammen finder vi som venner,
glemt er striden, vi rækker ud.
Et menneskeligt fællesskab
rigtig kærligheden kender.
I hjertet ære være Gud.