Som et trylleslag, står jeg igen i nat på vejen her i Århus og skuer mod himlen og dets legeme. Spejdende mod funklende glimt, rejser jeg endnu en gang ud på
et nyt linjeskift
til en ny galakse
til et nyt stykke papir
hvor alt er visket rent
og opvasken tømt
som alle andre steder i Århus i nat
hvorfor kan jeg ikke slippe og frigive min trang til hele tiden
at kigge op, og hinsides det sidste blink
fra dine øjne
er du verdens lunger, malet sort efter et langt liv
på kistesøm, og tomme flasker
altid i søgen efter det næste lys som du kan slukke?
er nattens himmel
solens lukkede øjne eller dagens urene sjæl, som viser sig
i små glædesudbrud, skabt af kosmiske implosioner
Skal jeg igen i nat sove under dig, blandt livets kruk
ved Magasin, på torvet, på min bænk sammen med
den stærkeste af alle, døden