Jeg betragter flammens beroligende bevægelser i mørket. Den blusser op og blusser ned, som et åndedrag. Jeg sammenligner den med en dødskamp. En dødskamp hvor flammen konstant prøver at hive sig fri fra sit fængsel, bestående af stearinen. Puster sig op. Bliver stor. Bliver mindre.
I mange timer kan den blive ved, imens den tryllebinder vore øjne, med dens storslåede dødsdans.
Til sidst må den dog give op. Lyset fra den bliver svagere og svagere. Flammen mindre og mindre. Dens kamp er nu ovre. Flammen dør ud. Endnu en gang har flammen tabt.
Flammens død.