By.
Du er så beskidt med
dine lige huse og skæve eksistenser.
Dine 08 til 16 takter og dine lige gågader.
By.
Dit åndedræt hæmmer existensen af sundt og frit
med dit bilos og fastfrosset miljøer og højhuse. Du spærrer for
luftvejen, friheden og solen.
By.
Du er ingenting.
By.
Og dog er Du mit alt. Og mit intet.
Du. Ja dig. Du. By. Hjælper mig igennem hverdagen.
Med dine supermarkeder og dine banker og
dine værtshuse og din butikker og dit telefoni og
dit internet og.
Din blodbane ernærer mig og fodrer mig og
holder mig opdateret.
By.
Du, min by. Du.
Jeg vil ikke kunne leve uden dig. Du er som opereret ind i min nervebane. Og tilsluttet.
Mig.
Jeg elsker at tænde for dig om morgenen, og gå i seng med dig om aftenen. Slukke for dig og drømme med dig. Indånde dig gennem mine ruder, og mærke dit nærvær via mine vægge.
Dig. Du skal ikke anfægte andet. Dig. Og ingen andre.