Jeg en sang om blomsten synge vil
Den er så nem og ligetil
Den vokser langs en motorvej
Og dens navn, det er forglem-mig-ej

Hvordan er den mon havnet her
I grøftens hårde, kolde ler
I ødemarkens vold og magt
Har den indgået en særlig pagt

Hver blomst den ved, hvor den vil hen
Til et sted, der passer helt til den
Væk fra smog og bilers motorstøj
Til et bed med smukke blomsterløg

En plan er lagt af blomsten selv
Den kræver nok en smule held
Men heldet smiler til vor ven
En bil, den går i stå igen

Mennesker, de stiger ud
Det er såmænd en salig brud
"Se her i denne grøftekant
En forglem-mig-ej jeg lige fandt"

"Den skal da i buketten stå
Den er så smuk som ganske få"
Og væk de kører med vor blomst
Til menneskenes sammenkomst

I vasen ser den parret ungt
Mens blomstens hoved bliver tungt
Men bruden synes, det er synd
Til at dø er blomsten alt for køn

Hun planter den i bedets varme skød
Mulden er så rig og dejlig blød
Blomstens pagt, den er nu blevet sand
Og vor blomst er nu i drømmeland

Jeg er sang om blomsten sunget har
Og moralen, den er ganske rar
Den handler blot om dig og mig
Og slet ikke en forglem-mig-ej