Et spejl er en kopi af dine øjne... en reflektion af virkeligheden, som overskrider synets grænser. I spejlet ser du dine øjne, ser du din sjæl. En dobbelt forbindelse mellem det virkelige og måske uvirkelige. Kunsten at spejle sig kan fortolkes på mange måder. Som den skønne Narcissus og hans altoverskyggende forfængelighed og kærlighed til sit eget spejlbillede. Og som et anoreksi-offer, der modvilligt ser på sig selv med væmmelse og skam. I begge af disse tilfælde lyver spejlet, så det burde sejle ned af den sølvblanke overflade. Men hvornår lyver spejlet ikke? Den sande kunst er at spejle sig med ærlighed og åbenhed. At se sig selv uden at bedømme, om noget ved dét, man ser, er rigtigt eller forkert. Kun en tåbe er fordomsfuld - og kun idioten er fordomsfuld overfor sit eget billede. Intet fysisk, vist i et spejl eller ej, kan måles eller bedømmes af menneskets øjne. Og det er dén viden, der gør et menneske rent - også i spejlet overfor sig selv. Så er spørgsmålet: Er spejlets genfortælling en kopi eller sandheden, som den virkelig ser ud, når du går ud af din hoveddør? Spejlvendt kan man sige - er DIN virkelighed sand, eller bøjes denne forvredne illusion til en fuldkommen sandhed? Som en matematisk omskrivning af en vant formel kan man vel egentlig ikke vide, om alt er spejlvendt, eller om alt er, som det umiddelbart opfattes. Måske er et spejl ikke en kopi af virkeligheden, men virkeligheden som den i sandhed er. Alt dette er selvfølgelig ren spekulation og lommefilosofi - men hvis øjnene er sjælens spejl, hvad er et par øjne i et spejl så? En dobbelt sjæl? En sjælekopi måske? En illusion af en dobbeltgænger, som forfølger een i butiksvinduer og vandpytter? Spejle er overalt, ligesom sjæle er det. Uden spejle havde vi intet at sammenligne vor virkelighed med eller måske uvirkelighed. Farverne er måske de samme, men vinklerne er ikke... og spejlvender man virkeligheden, som vi ser den, ændres de underliggende vinkler vel også? I en verden, hvor alt er omvendt, er den sande kunst at kende sin egen etiske etikette. Døm, og du vil dømmes. Dine øjne spejler, hvad du ser - samt hvad du har oplevet, ved og føler. Sjælens spejl er et spejl, hvori jeg ser mit ansigt. Hvis det ikke er et paradoks, ved jeg ikke, hvad er.