Timen er et uransageligt begreb af substans
Selvom den er et tal, er den ikke tilregnelig
Og kan fuldstændig forbigå enhver logisk sans
Men ubegribeligt nok er timens tid beregnelig

60 sekunder, 1 minut, 60 minutter, 1 time
Det kan enhver slå fast, men dog ikke begribe
Hvert tikkende timeslag ringer ud i det sublime
Med bevidstheden om, at tiden kan slibe

Substansen af en time er individuel og nuanceret
Hvis du har travlt eller morer dig, mister uret sin magt
Og denne absence holder al bevidsthed om tid camoufleret
Timerne går næsten i samme tempo som hjertets takt

Har du intet at lave, er i venteposition eller keder dig
Genvinder uret straks sin magt og kræver opmærksomhed
Timen befaler dig at hellige dig sekunderne som en tidslakaj
Og minutterne bliver ekstra lange p.g.a. tidsrummets tomhed

Substans eller anti-substans, alt eller intet på samme tid
Timens tid er konkret matematik versus abstrakt filosofi
Timen skåner kun de døde og kan være både hård og blid
Som tilskuer til tiden vil jeg aldrig forstå timens anatomi