Alle har brug for at være alene, afskåret og for sig selv
Men hvad hvis der er én, der har uendeligt brug for dig
Er privathedens hule og din blå ensomhed så ideel
At kærligheden ligger som sokker i en skuffe for sig?

Jeg længes efter dine ord, din stemme, dit nærvær
Er det forkert, er jeg krævende og et irritationsmoment?
Du kan gøre en tryghedens situation så ubehageligt prekær
Med ord der plejer at være honning - bliver til cement

Jeg ser ind i dine gråblå elskeøjne og tvivler ikke
Men dine ords tvetydighed skærer i min nervøse sjæl
Jeg har min piedestalhøje stolthed men vil med glæde tigge
Dig om at blive for at undgå ensomheden grum og fæl

Mon jeg er ved at miste dig til din så vigtige alene-tid?
Som til en storbarmet elsker, der vækker dit begær
Jeg pudser og polerer mine forsigtige ord med flid
Men stadig i dit selskab føler jeg mig som en au pair

Der besætter din åh så vigtige tid, som du har så meget af
Sove og læse er din eskapisme, måske for at flygte fra MIG?
Jeg er bange - måske skal vi kun på halv hejse vores flag?
Hvorfor flygter du? Hvorfor? Alt, jeg vil, er at elske dig