Endnu engang
klædt i støv og aske.
Uden anger
rejser Aurora sig
til en ny begyndelse.
Lilla transformation,
forvandlingens dans,
sortgrå pulveriseret eksistens
antager endnu engang
en ny form.
Ildens fortærende kraft;
alt er brændt,
konstellationer knust.
Kun det usynlige -
det ikke brændbare
inderste
bæres videre...

Vinden hvisker et sagte pust
i ildens efterladte aske
stjernestøv
blæser bort.
Gådefulde drømme.
Genopstandelse.
Et vedholdende væsen
træder frem
under
ildfuglens opstigende
flammevinger.
Glorificeret skikkelse.
Skæbne føder og fødes.
Solen åbenbares.
Livets begyndelse...

En genfødt
er lutret
og hærdet
gennem skærsild.
Fortiden er
vasket bort;
tabte minders vemod
som drivtømmer
på flodens blodige vande.

En lutret jord,
himmelsk væren.
Glæde på trods.