Bremserne hviner - et skrig flænser den kolde luft.
Man mærker dødens dramatiske duft.
Nu holder toget endelig stille - omsider.
For sent - det er ovre - forbi - med de tider,
hvor livet endnu var at redde.
Alt er forbi - borte er al sorg og glæde.

Toget kørte - hastigt med fart på blanke skinner.
Ingen tid til pauser på bjergets tinder.
Hastigt forbi alt - igennem bakker og dale.
Fra togets vindue sås tydeligt de store sale,
hvor dansen gik og musikken lød.
Toget susede - forbi de lyse sales varme glød.

Toget kørte - med velsmurte hjul og i lige baner.
Lige hastigt forbi rækkerne af sorte faner.
Fastlagt rute og ingen uregelmæssige stop.
Undervejs - igennem kløfter og bjerge - ingen afstikker-hop,
et sted i det fjerne hørtes sorgfulde sange og dyster tale.
Toget susede - forbi de mørke angstfyldte sale.

Pludseligt måtte toget standse - og nu - er der én,
der står af på usikre og vaklende ben.
På skinnerne ligger et lig - af et menneske, som
gjorde en ende på et liv i en verden, der var tom.
Toget holder stille ved dødens trinbræt. Ingen sorg - ingen glæde.

Alt er forbi - livet var ikke at redde.

Langsomt og usikkert sætter passagerne sig ind i et forandret tog,

et tog, der starter på ny, nyt liv fremstår, næsten som i en myte-bog.