Jeg graver efter tårerne på min kind skjult bag frosne minder,
Tager dem til mig i stormens tinde med bårne kram,
Nu hvor alt må briste eller forglemmes i årene der må komme,
Sigtbarheden forsvinder langsomt til lyden af din stemme i vinden.

Træder langsomt og vogtende fremad på livets sti,
Hviler blikket over skulderen og skuler sikkert fremad,
Med tankerne hængende bag taktikerens spind,
Græder jeg lykkeligt i frygtens greb.

Grænserne trækkes op og hverdagens udspiller sig,
Emotionernes indbyrdes kamp brydes i blikkenes lyster,
Gribes i nattens ånd bag digitale medier,
Og kastes ud på skinnerne med håb malet ud over det hele.

Forsøger at tage skridtet og bruddet med virkeligheden,
Men ligger tilbage som en lukket bog og venter på dit træk,
Med hånden på hjertet siger jeg dit navn i søvne,
Drømmende om en ny hverdag.