Kender du følelsen af:
At være fanget
i et spindelvæv?
Kun ventende på edderkoppen,
der skal æde dig?
Du sidder spundet fast
indviklet
i livets væv.
Ofte tror vi os trygge,
synes vi sidder godt og sikkert
og har dog en fornemmelse
af en lurende fare,
en undergrund.
En anelse af
at dommedag er nær.

Kender du følelsen af,
at livet går i ring?
At mønstre, handlinger og oplevelser gentager sig?
Måske går vi selv i ring,
kredser - som katten om den varme grød -
bange for at brænde sig,
uden rigtig at turde nærme os kernen.
Livet selv.
Hvor ofte føler vi ikke,
at vi kredser, går i cirkler
og ender tilbage ved udgangspunktet?
Men måske alligevel lidt klogere
end da vi startede.
Ofte kredser vi om det samme
hele livet igennem
på forskellige planer og niveauer
med forskellig intensitet og dybde.

Det kunne virke som
koncentriske cirkler:
En bevidsthedshorisont, det stadig udvider sig.
En indlevelse og fordybelse.

Eller det kunne virke som
en spiral:
en udvikling,
en bevægelse større og rigere
til et højere plan.

Eller det kunne virke som
en lagkage:
dybere lag under dybere lag,
fra overfladelag til de inderste lag;
Brød og fylde i vekselvirkning.

Sjælen udfolder sig
som en blomst, der higer mod solen
og forsøger at udtrykke sit tema
i vores liv.
Vi har en mening
med vores liv.
En sang, der skal synges,
en historie, der skal fortælles,
et liv, der skal leves.

Livet er det hjul,
der bringer os videre.

Fra herlighed til herlighed.