Et dynelet tæppe af flydende lysegrå tåge
glider som en hætte ned over byens tage.
Ned imellem husene, som en låge -
en dør, man går igennem - som et spøgelse, der kun kender til plage.

Løs, let og flydende glider den videre ud
som en kappe, der dækker bakker og dale.
"Idag brygger mosekonen" lyder dens bud,
mennesker, der så vil begi' sig ud, må da være gale.

Den fare er der derved at miste sin stedsans
man risikerer, men smukt er det fra sit vindue at dele
og betragte det billede, hvori den evige tingenes dans
dukker frem som små billeder i det store hele.

Man kunne næsten blive bange for at forsvinde -
blive gennemsigtig ligesom den.
Flyde ud og glide væk med vinde,
dog med usynligt blæk skriver tågens pen.

Ingen spor efterlades på dens vej,
når den igen trækker sig tilbage.
Kun i sindet måske en smertens leg
med et minde om mange gråhvide dage..