Jeg lever af kaffe og knuste drømme
Jeg lever af overskredne deadlines og forsinkede møder
Der er ikke nok timer i et døgn, efter mit søvnunderskud at dømme
Der er ikke nok weekender til at stoppe mine tanker. Min hjerne bløder
Mit hoved så fuld af tanker, der er ikke plads til flere
selvom mit sind er fuldt, føles det tomt
Nok har jeg tid til at spise, men jeg gider ikke mere
Nok har jeg tid til at sove, men det er alt for ensomt

Jeg tæller hvert et ord, hvert enkelt åndedræt
Jeg tænker på alt og intet, jeg tænker at jeg er forsinket
Jeg er bare ikke stor nok til at rumme så meget
men velkommen nye tider og datoer, træk et nummer
selvfølgelig kan jeg det, jeg skal bare lige...
have tid, så jeg ved hvad jeg skal sige

Mere info, mere input
Det vil altid blive ved, du vil aldrig sige det er slut
Hvorfor ikke dig, hvorfor skal det være mig?
Jamen selvfølgelig hjælper jeg, hvorfor skulle jeg tænke på mig selv?
Ja, jeg ved at din elendighed er størst
men hvordan skal jeg hjælpe når jeg ikke har tid til at hjælpe mig selv først?