I min familie går vi på kursus, og det har vi brug for!
For hver gang vi traver Amagerlandevej tyndt, trækker folk væk fra os, ja helt over på den anden side af vejen.
De skuler til min ejer, hm! plus 40, gråmeleret i toppen, gummistøvler og lommen fyldt med kylling og ost, men hun er kun en lille del af min familie. Måske jeg lige skulle præsentere os, min familie og jeg.
Først og størst er der sofa- kongen, en ældre herre med skotske aner, sølvgråt hår, så er der fruen som beskrevet ovenfor. Så deres afkom, tre styks, to hanner og en tæve. For mit eget vedkommen er jeg en Engelsk Staff. med de smukkeste brune, sorte nuancer, sidst og mindst i vores husstand er der, dronningen over os alle, en ældre gråsprængt, og delvis tandløs kat fra de norske fjelde, hende vil jeg gerne advare imod. Hun svinger en prober pote og der er så vidt jeg har forstået en del fra gaden hvor vi bor, der har besøgt diverse dyrehospitaler efter at have mødt Rosie McGhee
Alle gå lige frem, venstre om, alle holdt! bliver der kommanderet
Ja hyggeligt er det ihvertifald ikke, det små regner og det burde helt klart være forbudt at jage nogle ud i sådan et vådt sjap....
På plads!
Jeg ser op, min ejer ser godt nok også lidt misfornøjet ud, men det var hende selv, der insisteret på at vi skulle her ud i dag...eller var det noget med en eller anden form for lovgivning, træning, kontrol ellers aflivning. Aflivning er ikke noget godt valg, hvem skal så sørge for mig, med lækker mad, den daglige pelspleje og indkøb af diverse kødben.
Så er det endelige tid til en pause, vi har nu travet op og ned af marken på en lige række, som altid bliver der stillet skarpt på min ejers manglende kompetencer i hvad der for en del af de andre på holdet ser legende let ud,
stå ret, se lige ud og få styr på kommandoerne, ja hun er godt nok ikke særlig lydig. Vores unge træner må gentagne gange komme hen og rette på os, men hun skal nok få styr på det, på et eller andet tidspunkt tror jeg!
Jeg smider mig langs hegnet gemmer mig i det høje græs, så man ikke kan se at vi er et team, for nu er ejeren min, så sandelig gået i gang med at udstille vores privatliv. Altså bare fordi der har været et par pytter, og sådan lidt hus - dekoration, det er godt nok utroligt hvor langt en wc rulle kan nå. Faktisk fra toilettet og så hele hytten rundt altså på begge etager, fadme smukt ja det synes jeg, men jeg kan da godt fornemme som samtalen skrider frem at madammen ikke har de samme fornemmelser for kunst som jeg.
Tid til lidt væske og så tilbage på marken, ja hun kommer så sandelig efter det, nu skal vi i gang med den opdragende træning og det kan hun godt trænge til for hun brøler af mig, og det bliver hermed fastslået at sådan taler man ikke! Det skal være enkelte og klare kommandoer, ja det skal vist øves godt og grundigt.
Da vi igen er dem på holdet, der er fokus på, "altså ikke på den fede måde", nej brøleren klarede at sige mit navn LUCY, sit, kom, her omkring 10 gange og jeg for forvirret rundt, det er saftsusende ikke nemt, når den ældre- hundeejer ikke kan formidle sig klart og tydeligt. ja så forstår jeg altså godt at regeringen vil forbyde disse, typer. Der skal altså være nogle klare retningslinjer for hvad man skal finde sig i.
Jeg må tilstå at det ind imellem er meget hårdt at være til! i disse tider, nogle taler om mundkurv, det tror jeg nu nok ville klæde hende, men spørgsmålet er "kan jeg så forstå det hun brøler"
Som det er nu kan alle jo kalde sig kompetente hundeejer, og når jeg sådan ser ud over marken, ja så er nogle mere kompetente end andre, tag lige farmor med hendes "barnebarn" de fører sig frem, ja hundetræneren har informeret os andre om at de snart er parat til at rykke op! Jeg skuler op til den frustreret ejer jeg har medbragt, ja vi bliver nok nød til at fortsætte her et par sæsoner endnu.
Lucy 2 år (engelsk Staffordshire)