Du sover. Du ligger bare og sover med de åbne øjne om morgenen, stirrende på tv'et. Derefter går du i søvne ud og spiser morgenmad, inden du tager i skole. Hele dit liv er bare sovet igennem. Alt, hvad du ser, er noget du og kun du drømmer. Det er din drømmeverden. De fleste dagdrømme er mareridt. Du drilles i drømmen, ignoreres, bliver til en der bare sidder for sig selv og stirrer ud i luften til musikken, som du synes om. Det hele er jo bare en stor dagdrøm. Du drømmer den til du bliver så gammel, at du må vågne og smage livet. Da er du for alvor død for de andre. Nogle gange vågner man før og så er drømmene slut. Søvnen er sovet ud, man er frisk som morgenduggen. Men for andre er man død, for andre skal man begraves i kold jord, der holder dig vågen. For andre er man et monster, hvis man falder i søvn igen og drømmer sig tilbage. Tilbage til de dejlige drømme, til barndommens drømme, hvor man kunne gøre, hvad man ville. Til drømmeland,hvor Klokkeblomst fra Peter Pan vil komme flyvende og overdænge dig med tryllestøv, så du fik det som på en sky, der flyver højt, højt oppe. Men det er uvirkeligt. Du er luft for dem i dine drømme, et spøgelse, et dårligt tegn, en forbandelse. For andre er du noget, der kan være farligt. Kun clairvoyante kan se, om du vil godt eller ondt, når du svæver på din sky. Selvom du vil drømme, at du kunne hjælpe, beder dem, du vil hjælpe, clairvoyanten om at sende dig væk, at forkaste dig, at lade dig gå mod lyset og den evindelige energi, som du er fyldt med når du vågner. Du husker intet fra søvnen, kun at nu er du vågen og det skal du blive ved med. I det øjeblik du træder ind i lyset, vågner du helt og falder aldrig i søvn igen fordi lyset er så stærkt, at du end ikke bare kan lukke øjnene eller vende ryggen til det. Det er overalt, du kan bare være vågen og se til dine kære, fordi du nu bare har tid til at se til. At høre deres fortællinger til hinanden, skænderier mellem hinanden, selv ders tanker hører du i det øjeblik, hvor du lægger dig på skyens yderste del og ser ned på jorden. Dine øjne skanner efter hver en hjertenskær du har, mens du sukker flere gange og bare ikke tænker på at spise. Selv hvis de sover, ligger du og ser på dem. Trækker måske dynen op over dem, så de ikke fryser, slukker, hvad der behøves og passer dem som små hamstre, du bare skal passe til de går bort. Du ænser ikke tid, mens du ligger der. Det betyder alligevel intet. Du har masser af tid, inden de kommer op til dig og hjælper dig med at passe de næste hjertenskære. Det er dit job, når du endelig vågner. Når du ligger på skyen med Klokkeblomst ved din side og alle de andre, der er vågnet, før eller efter tid, og bare smiler ved tanken om at se på dem dernede under dig. Du smiler ved tanken og lukker øjnene. Uden at vide det sover du igen og de bliver glade, da du sover igen. De råber at du er tilbage, at du er i live. Mens du smiler ved tanken og vender ansigtet mod dem. Hvor er de nogle fjolser. Du er jo ikke i live, men tilbage hvor du startede. Og hvad nytter det egentlig at vågne? Man kan jo ikke andet end bare at sove og når den dag kommer, hvor du vågner, er det næsten det samme, man kan kun se til som en slags seer der ser et drama, en tragedie, en komedie, en thriller eller noget helt femte. Pointen er, at når du sover, så lever du, og når du er vågen, er du død. Det er dit liv og det må du leve med. Sov godt og vågn op til en ny dag er dit valg. Det er dit liv og din død. Du må vælge og ellers bare sove videre om morgenen.