Alt stod skarpt,
tydeligt for alle var dette det absolutte!

Sandet glitrede som diamanter
i den skarpe sol,
tang og muslingeskaller
i alle størrelser lå i bunker,
skyllet op med sten og træstykker
efter stormen forleden.

Fjordens blikvand skiftede
fra skarpe blå til grønne og
gule nuancer,
for langsomt at gøre klar
til at modtage solen
på sin vej ned i horisonten.

Langsom men sikkert synker
solen i en kaskade af farver
fra gul til orange og rød,
visende på sin vej de hvilende
måger og ænder der flyder
på den blikstille smukke overflade,
som nydende tilskuer
til denne unikke forestilling med
Livø, Fur og Salling som baggrund.

Rundt omkring mig samles
sten i unikke former,
nogle med huller
andre der benyttes til at slå
smut over vandfladen med,
så den ene ring efter den anden
bryder overfladen og ruller sig ud
for til sidst at lade sig opsluge,
uden modstand, næsten som en;
tak fordi du vil have mig igen!

Vi bemærker ikke at kulden
langsomt omklamrer os,
solen har sagt farvel,
men efterladt de sidste smukke farver
for pludselig helt at forsvinde
og lade mørket komme til,
som en tilskuer der blot har stået i skjul
for overraskende at træde frem.

Vi ser på hinanden,
lykkelige og taknemmelige
over at deltage i dette vidunderlige skue, -
En dejlig slutning på en herlig dag!