Dine lokkende blikke strejfer mit hjerte.
Tænker hele tiden på dig, er du en simpel gåde?

Du tilbyder mig et helt livs længsel, hvor
min sjæl skal trøste sig med melankoliens saft.

Dit smil, din stemme, din berøring giver mig liv,
er det vinden eller regnen, der er dine slørede blikke?

Min krop ryster hele tiden, er dette en drøm?
Smerten har fortrængt sig på min glæde.

Mine drømmes dronning, min smukke, hvor er du?
Er du mon der hvor mit håb farver sig til blå?

Tænk ikke på at blomsterne går bort i mit indre.
Du er lyset af det, der er tilbage af mit liv.

Alene er jeg, strejfer rundt, vis mig din nåde
når jeg lytter til nattens mystiske sange.

Ved ikke hvorfor stjernernes kinder er våde.
Din siluet gør mig fuld, du lidelsens dronning.

Hvorfor er din stemme så tiltrækkende?
Kalder lystigt på mig igen og igen.

Det er adskillelsens smerte der løber rundt i mine årer.
Træt og såret er jeg, slip ikke min hånd.

Jeg er en dråbe i dit hav, mine smerters grund.
Der er ingen, der er mere ulykkelig end jeg.

Vil du ikke være dagens første solskin,
og strømme ind i mit frosne hjerte?

Er du der, hvor mit sidste håb også forsvandt?
Eller i fortryllende måneskins afteners rige?

Dine hænder der først berørte min kind
er nu fløjet bort til de adskiltes rige.

Mit jeg ryster af mystiske følelser.
Jeg savner det, dine øjne viste mig.

Tårer er forvandlet til en evig strømmende å.
Kom hid og tør mine tårer væk.

Jeg er som riddere på vej til et opgør uden skjold.
Du er en påstemplet skæbne på min pande.

Hvis mine vandkilder er begyndt at udtørre
Hvis årstiderne kaster deres forbandelse op
så er tiden en dør der åbner sig for afslutningen
du er det sidste ord jeg vil udtale, ordenes dronning
dine hænder er det blideste der kan røre mig
I mit hjerte tordner adskillelsens sange
Vær mit lys, red mig fra kærlighedens gardiner..