I vil ikke kende til dette maleri
Fra et hjertes mest afhængige, mest sårbare sted
vil den vise en ung piges unikke drømme

Nogle gange vil hun synge med en spurv
der sidder på grenen af et egetræ
der vil vokse i morgendagens drømme

Der vil ikke være sort os fra fabrikkerne
Fluer vil ikke forstyrres af pistol skud
Foran dette smukke landskab
vil hun sidde i timevis og drømme
og vente på solnedgangen

Hun vil så gå hjem, med glæde i øjnene
og gemme sin glæde til dårlige tider

Vil sove med et smil og maleriet vil sukke
Endnu en dag er overstået idyllisk