Der går en mand forbi mig
Han ser ikke min vej
Gad vide hvad han tænker på
Og hvilken vej han er på vej til at gå

Jeg hilste pænt på ham
Havde lyst til at give ham et kram
Han lignede en der havde brug for det
Han anså ikke hvad der lige var sket

Hvad tænkte han mon på i det øjeblik
Da mit hjerte slog klik
I det sekund vores veje mødte hinanden
Han havde nok en anden

Måske fik jeg kun det ene sekund
Det tog at gøre mit hjerte ondt
Kan ikke stoppe med at tænke på ham
Prøver at forestille mig billedet af ham

Forestille mig det øjeblik
Det hele slog klik
Da jeg for første gang
Mærkede kærlighedens sang

Den var rar og god
Jeg i kærlighedens fang stod
Den har fanget mig ind
Boret sig helt derind hvor ingen andre er kommet ind

På et sekund
Lærte manden mig hvor ondt
Kærlighed kan gøre
Men også hvor dejlig den kan være

Han lærte mig om hvordan den går ind og ud af vores liv
Hvordan vi skal leve mens vi stadig har vores liv
Elske mens vi stadig ikke er bange
Og ikke vente til alle mulige andre gange

Fortælle dem vi holder af
Hvor meget vi elsker dem, dag for dag
Hvor meget de betyder for os
Mens de stadig er hos os

Manden lærte mig at leve nu og her
Ikke i morgen eller om hundrede år mere
At tage chancen mens den er der
For måske kommer den aldrig tilbage mere

Måske mødes vores veje igen en dag
Måske er der flere jeg kan lære noget af
Måske er al min viden ude blandt jer
Jeg endnu ikke helt ved hvor er..

Så vil jeg huske at gribe chancen, mens den er der
For at kunne takke jer
Fortælle hvor meget det betyder for mig
At I netop tog turen forbi min vej