Vi stempler os ind og hopper på de gule buslegemer
igennem bykroppens årer den kører os
nogen gange mod hjertet
nogen gange væk fra hjertet

nogle dage er destinationen op til skrigene og de underlige stemmer i ørene
andre dage mod hjernebiografen
hver dag viser de sort-hvid krig og dødsgysere og
sommergul plastikromantik

bussen slingrer i aften
ruderne er slørede og alt derude i årerne ser forkert ud
jeg ved du er træt af at køre den samme rute
du siger at der må være en anden vej

men ej må vi holde stille
kroppen må fortsat leve
uden os og vores mønt-energi-indkast
vil organapparaturene gå i stå

hvor kører du hen i aften?
ud af systemet
eller igennem hjernebiografens stereotype plakatlærred?
jeg kører med