Når ildvandet varmes og lavaen flyder i mine forsnævrede årer
siver livet indad alle porer med lovord om bedring
bedring af tanker, bedring af angst
og promillen af neuroner falder i takt med flod
der viser sig at være min eneste ven, igen
og mens brændningen slår ondt mod mine inderste ribben
så gnisterne flyver og sliber og runder af
kan jeg kun høre mine egne ord blive smukkere og fanatiske
jo flere gange de raser over mine tunger og gennem mine lunger

Når ildvandet varmes, vågner min indre lærd som aldrig før
og sæbeboblen vokser støt omkring min tomme tønde
der buldrer højt i det fjerne, mens jeg mærker alt og hører intet
klikket, når lighteren svigter
føles som svidende broder fra sværme af bier
svovlet på den falmende skygge fra silhuettens slanke ansigt
brænder mine negle og de syder
fahrenheit vokser
jeg drikker vejret i små, hurtige stød
tiden nærmer sig, siger min ene skulder på en smertefuld facon
og jeg mærker den taktvise dunken fra kroppens automatgear
mens ildvandet bobler i mine babylonske floder
og mine knæ hører gulvet knage, idet de rammer hinanden