Der er så mange sange og historier der handler om "Mor",
de fortæller med bedårende ord om en kærlighed så stor.
"Mor er den bedste i verden", siger en gammel sang
men hvad er det præcis der gør, at vi nikker enigt til dens klang?

Er det fordi hun står som et fyrtårns sikre flamme,
der gør at man kan søge hjem for at slikke en skramme?
Er det fordi hun er et anker på livets oprørte hav
der holder en i sikker havn i sin kærlige favn?

Er det fordi man altid kan slå en bue og søge hjem til hendes varme stue
og finde et hvil fra stress og jag, ved de mange lys og deres lue?
Er det fordi hun er som regnbuen, hvor hver en farve er særlig
varm og gul, håbende grøn, tro og blå, rød og kærlig?

Det første billede af en engel man ser,
er det samme som et billede af mor der ler.
Det er mor der redder en fra drømme i den mørke nat
fordi hendes børn er hendes mest værdifulde skat.
Det er hende der guider og beskytter
og hende der vejleder og lytter

Selvfølgelig er vores mor alt hvad man kan sige,
og det naturligvis uden lige!
Men grunden til at hun er den bedste der findes
og grunden til at alt ved hendes slægtskab vindes
og ikke knækker i vinden siv,
er at hun er basen for hele ens liv
En mor vælger man ikke selv,
men vi synes nu alligevel
at vores er ganske speciel!