Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Helle Karina Jensen (f. 1972)
Som alle andre har jeg min måde at bearbejde de ting jeg oplever i livet. Pt. sker det i digte, rim og remser og "breve" til mig selv.
De ord jeg deler med andre, er derfor en stor del af mig selv. Er jeg heldig rører mine ord noget i andre og efterlader måske en eftertænksomhed.
Mit liv har taget en drejning jeg for bare 3 år siden ikke havde kunnet forestille mig. Mange skriver og spørger om jeg er handicappet, sidder i kørestol eller lign. Til det må jeg svare delvist ja og delvist nej. Og her kommer så en lidt længere forklaring:
Jeg havde som barn en hoftesygdom, der omkring år 2000 begyndte at "bryde ud" igen. Desværre med større konsekvenser denne gang. Det bevirkede at jeg måtte igennem en operation, der langt fra var vellykket. Efter godt et års tovtrækkeri med at få div. læger til at indrømme dette, blev jeg indstillet til at få en kunstig hofte. Den fik jeg i august 2002. Her efter begyndte det så småt at gå frem ad, dog har jeg stadig begrænsninger i mit fysiske liv. Dvs. lange vandreture, rengøring i hjemmet osv. i den stil har sine begrænsinger. Bl.a. det, og den måde jeg oplevede omverdenen "så på mig" når jeg kom stavrende med en rollator handler mange af mine tekster om.
Mange af de ting jeg oplevede og det der skete i mit liv i den periode, er ting der stadig rammer mig og rører mig dybt. Derfor har jeg også haft svært ved at bearbejde mine oplevelser, og genopleve dem ved at læse mine digte, rim og remser og tekster. Derfor har der i et godt stykke tid ikke været nye tekster fra mig her inde.
Men, men, men... Nu er de så småt på vej. Mit liv er igen begyndt at bestå af andet end smerter, deraf følgende depression og "hjemmets fire vægge". Jeg er nu igang med en omskoling, der pt. består af en fuld HF. Forhåbentlig munder det ud i en læreruddannelse, hvis kommunen og finanserne vil det.
Så der vil, selvom det kniber med tiden, snart begynde at komme nye tekster her igen.
Jeg er af den mening at man skal være oprigtig og ærlig, med alt, og kan folk ikke klare sandhedens lugt i bageriet må de gå på konditori i stedet.
Dette kan sikkert også ses i mine skriverier, faktisk håber jeg det skinner klart igen.
***
"Kæmp for alt hvad du har kært
Dø om så det gælder.
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller!"