Et brev uden afsender - grundet drukket sig til sin død
Bænkebider bider meget hårdt i min væg
Jesus prædikant med blod i sit skæg

Vi træder med tunge skridt
Og en anden har bare et tungt skridt
Vi ser på himlen der håner os med alt det smukke
- Velkommen mine damer og herre - tak tak og vi begynder at bukke
Som en anden nikkedukke
Og vi smiler høfligt for så at løbe hjem og skære halsen over

Hvad fanden betyder dette her dog, er din tanke
Lad den vandre - ud til os der gør det i det mørke
Os du kan se der har for meget at tænke på
Vi der er alt for små

I et råb i en opstand, jeg er en marionetdukkemand
Styret af noget syret. - Tag for jer af retterne. Der står dukkemand på menuen
Rygterne og rytterne og kroppe af tørt træ. Jeg er en støvet gammel lade
Folk er skredet og jeg er reddet - Mine damer og herre ta' en bid til!

Jeg går med de tunge skridt og ja, føler mig en anelse skidt.
Det er ingen nyhed
Hjælper, hjælper ikke mere. Mine hjertekvaler er blevet et hul rigere
Bor på blandet cement. Lortet gør lige ondt at falde på. Det er så svært at stå når man ikke kan gå.
For få får alt for mange åbne øjne, eller er det mig der er blind?
- Bid nu til!
Jeg bliver fordøjet i et savværk, og træet i min krop knager.
Jeg flækker i flager
- Er det noget der behager?

Jeg sidder til bords med alle jer, og der står dukkemand på menuen. Jeg bider til mine tænder splintre i mit eget tørre kød
Og når jeg er fortæret går vi fluks videre til den gæst, der venter på sin død.