Aldrig var kvindelæber og ibenholtøjne
mere altoverskyggende
aldrig har mit organ udstødt lyde som disse
som fra opflammende tændstikker
og aldrig min næse indsnuset sådanne dufte:
lilje, dåseøl, karry og løg

Dette var natten
hvor fortid og fremtid
fandt deres skæringspunkt i et klageråb
og gendannede det oprindelige
Nu

Dette var kødet
som overtrumfede alt kød
min tunge begravet i en rose
mine hænder famlende, gribende
fingrene sprællende
i begærets afmagt

Jeg fandt Gud
i en fod
i et bryst
i et anus
i kroppen over mig
under mig, bag mig, i mig

Dette var Kvinden
Kvinden jeg elskede
stumt og energisk
en nat i december
i et hus belejret
af is og mørke

Jeg mærkede en bevægelse
da hun stod ud af sengen
jeg så hendes natlampeskygge på væggen
hun iførte seg trusser og BH og gamacher
og alt det andet
og hun gled bort
uden et ord til afsked
ud ad døren
ned ad trappen
og ut i natten
som er uden ende