Det løber stille ned ad ryggen.
Isner ind til marv og ben, samles i panden som en intens hovedpine, lyser ud af øjnene, spjætter i fingrene, får tæerne til at krumme, gør håret gråt, tænderne gule, neglene betændte, ørene beskidte.
Det løber stille ned ad ryggen.
Ud i forfærdelige brøl, blødende øjne, elektroniske eksplosioner bagerst i hjernen, forstuvede håndled, ødelagte møbler, gennemsvedte trøjer, tonsvis af smøger, dødelige tømmermænd, rekviem i min klokkeradio.
Gid det ville stoppe.